Racebeskrivelse
Racebeskrivelsen
Oprindelse: England – Westmoreland og Cumberland
Udbredelse: England.
Blod: Koldblod.
Egenskaber: Ridepony – især brugt til langture.
Temperament: Livlig, energisk pony; velegnet til ridning, både dressur, spring, skovture og er også en rigtig fin kørepony, så alt i alt en all-round pony, som med sit rolige væsen er gode til børn og voksne idet de kan bære op til omkring 90kg.
Farve: Hovedsagelig sort, sjældnere ses mørkebrun eller gråskimlet. Rød, plettet og broget accepteres ikke. Stjerne og/eller lidt hvidt på eller under koden er acceptabelt. For meget hvidt er ikke velset, men sådanne ponyer kan dog registreres.
Stg: Ikke over 142,2 cm.
Eksteriørbeskrivelse
Fellponyens hoved er lille og tørt, med små, velansatte ører. Skulderen er fast og skrå. Kroppen muskuløs med et bredt bryst og stærke lænder. Bagparten stærk og hældende. Man og hale er hårrige, og halen er højt og frit ansat. Benene er rene og tørre med faner.
Fellponyens bevægelse: Skridten skal være frisk og taktfast.
Traven skal være taktfast med god knæ- og haseaktion, og god fremføring af skulder samt godt afskub bagfra, så bagbenene kommer godt ind under ponyen, samt god fremaddrift og udholdenhed.